Kom med til konferencen Quo Vadis? Robotter i hospitalssektoren d. 1. oktober 2024
HospiBot-projektet er medarrangør af en international konference i Køge kaldet "Quo Vadis? Robotter i hospitalssektoren" i samarbejde med driftsafdelingen og Forskningsenheden på Sjællands Universitetshospital.
Formålet med konferencen er at introducere og drøfte:
- Muligheder og forudsætninger for robotteknologi og AI på hospitaler,
- Den nuværende status for brugen af service- og logistikrobotter på hospitaler i Danmark og Nordtyskland,
- Det dansk-tyske Interreg-projekt HospiBot, der undersøger og udvikler robotteknologi til hospitalssektoren.
Konferencen bliver holdt på engelsk og finder sted d. 1. oktober 2024 kl. 10.00-15.45 på Sjællands Universitetshospital i Køge. Konferencen er medfinansieret af Interreg Deutschland-Danmark.
Kontakt dike@regionsjaelland.dk for oplysning om tilmelding.