Kom med til Health Automation Summit 2026
Kom med den 16. september, når CCR i samarbejde med Danish Life Science Cluster, Syddansk Sundhedsinnovation og Odense Robotics afholder dette års Health Automation Summit i Odense.
Health Automation Summit er en årlig konference, hvor hospitaler, brugere og leverandører af robot- og automationsteknologi mødes, inspireres og ikke mindst diskuterer udfordringer og potentialer for automatiseringsløsninger i sundhedsvæsenet.
I år er der fokus på, hvilken virkning den nye sundhedsreform har på det danske sundhedsvæsen, samt hvilke arbejdskraftfrigørende- og personaleaflastende teknologier, der vil blive efterspurgt i de kommende år.
Konferencen bringer teknologivirksomheder, beslutningstagere, klinikere og kommuner, som anvender og udvikler teknologierne, samt personale fra test- og integrationsafdelinger for nye teknologier, sammen.
Med afsæt i hjemmenær behandling, der er en central forudsætning for fremtidens sundhedsvæsen, undersøger vi på dagen, hvordan de nye automationsløsninger kan se ud for virksomheder, hospitaler, klinikere og kommuner.
Hvor og hvornår
Konferencen finder sted den 16. september 2026 9.00 - 15.30 i Forskerparken i Odense.
Billetten inkluderer konferenceindgang, morgenmad og frokost. Se programmet og tilmeld dig her.