En dag med sundhedsreform, robotter og masser af gode samtaler
I dag løb Health Automation Summit af stablen, som CCR har haft fornøjelsen af at arrangere sammen med Danish Life Science Cluster, Odense Robotics og Syddansk Sundhedsinnovation.
Med den nye sundhedsreform som omdrejningspunkt blev der sat fokus på, hvordan vi sammen kan udvikle fremtidens sundhedsvæsen. Dagens paneldiskussion samlede perspektiver fra både de offentlige aktører - hospitalerne og kommunerne - og den private sektor, og gav anledning til mange relevante og konstruktive refleksioner.
Dagen bød også på inspirerende oplæg og flere konkrete eksempler på robotter i sundhedssektoren. En af de helt store charmetrolde var demensrobotten LOVOT, som Peter Julius fra Public Intelligence fortalte om ud fra deres erfaringer med robotten i kommunerne.
Det var også en spændende dag med gode udstillere, der fortalte om deres forskellige løsninger, og her kom der også mange gode dialoger om, hvordan teknologi kan skabe værdi i praksis.
Dagen sluttede af med networking, kage og mange positive og konstruktive samtaler. En rigtig god dag med inspiration, nye perspektiver og masser af lyst til at fortsætte samarbejdet.