Robot til debridering af kroniske sår (WOTAD)
Udviklingen af kroniske sår er et stigende problem på grund af en befolkning, der bliver stadigt ældre, samt en stigning i antallet af diabetikere. Et kronisk sår kan være smertefuldt og sænke patientens livskvalitet markant.
PROJEKTPERIODE
Start: 1. september 2023
Slut: 31. august 2026
Undersøgelser viser dog, at hvis man debriderer såret mindst én gang om ugen vil det i høj grad forbedre helingshastigheden. Dette kan være med til forbedre patientens livskvalitet og derudover reducere omkostninger relateret til behandling. Debridering indebærer typisk oprensning af såret ved fjernelse af nekrotisk væv ved hjælp af skalpel, saks, curette og pincet. Det er en relativt simpel proces, men det er manuelt og krævende arbejde, og det udføres som oftest af læger frem for sygeplejesker, selv i simple tilfælde.
MÅL
Projektet hedder Woundcare Offloading Through Automated Debridement (WOTAD), og målet med det er at udvikle, producere og teste en robot til automatisk debridering af kroniske sår.
Robotten Flash-Clean skal kunne yde vand- og laserbehandling, som er mere skånsomt end kirurgisk debridering, hvilket vil betyde, at såret kan oprenses oftere og dermed fremskynde helingsprocessen. Behandlingen vil være fuldautomatisk, da robotten selv skal kunne analysere, administrere og justere behandlingen, hvilket vil aflaste det sårplejende personale.
PARTNERE
- Odense Universitetshospital
- InWound
- MedROBOTS
- Hospital Compaixão
FINANSIERING
Projektet har modtaget 1.000.000 EUR fra EU's Eurostars-finansieringsprogram.
Malte Kongstad Deleuran
Innovationskonsulent
Odense Universitetshospital, Klinisk Udvikling - Innovation, Forskning & MTV
2165 7146 mkd@rsyd.dk
Søren Udby
Daglig leder
Centre for Clinical Robotics (CCR). Odense Universitetshospital, Klinisk Udvikling - Innovation, Forskning & MTV
2931 7259 soren.udby@rsyd.dk